#nancy cunard Tumblr posts

  • image
    image

    John Banting (1902-1972)

    The Fruit Market

    Portrait Of Nancy Cunard.

    View Full
  • Nancy Cunard -  scrittrice, poetessa, anarchica
    10 marzo 1896 - 17 marzo 1965

    View Full
  • A year of riot grew, with carnivals,
    Music and wine beneath the million lamps
    That flanked the thresholds of advancing war.
    There were no ruins yet; each hour was gold
    That reddened in the fire of its adventure–
    Then had I thought of aftermaths and stood
    Uncertainly between the opened gates
    Scanning the crossroads of a violent world.

    from ‘Adolescence’ (1915), Nancy Cunard

    #poetry#nancy cunard #I've been working as a research assistant this summer #and reading Cunard's letters and works #her poetry...isn't great #but I liked this excerpt #maybe I should use my tumblr for infodumping again
    View Full
  • Nancy Cunard and Tristan Tzara at the Beaumont Ball -1924
    by Man Ray

    View Full
  • image

    I dag dukkede en bog op med posten afsendt fra et antikvariat med det selv-ironiske navn ‘Post Mortem Books’. Bogen i den gule kuvert er et spillevende vidnesbyrd fra 20′ernes Paris, skrevet af modernismes største muse: journalisten, digteren og aktivisten Nancy Cunard. En fabelagtig kvinde, der inspirerede og forførte en hele generation af det 20. århundredes største kunstnere og forfattere som Ernest Hemingway, Aldous Huxley, Ezra Pound, James Joyce, Langston Hughes og Man Ray for blot at nævne nogle få af de mange hun fordrejede hovedet på. 

    Nancy Cunard var datter af en Britisk baron og amerikansk society berømthed og ene-arving til Cunard Line imperiet. Hun blev gift som 20-årig i 1916 men fik hurtigt en anden elsker, som faldt ved fronten kort før våbenstilstanden. I 1920 tog hun til Paris, hvor hun blev involveret i hele det kunstneriske slæng omkring modernismen og surrealismen. Det var radikale bevægelser, som voksede ud af krisen - 1920′erne minder om 2020′erne, hvor vi også søger nye veje til fremtiden.  Der var stort set ikke den nye og epokegørende kunstretning som 20erne forstrede, som hun ikke var inde over.

    Hun købte sit eget forlag “The Hour Press”, der satsede på alt det nye og hun udgav som noget af det første surrealisten Samuel Beckett. Hun var fascineret af afrikansk kultur og dækkede begge arme med farvestrålende afrikanske armbånd - bangles -og gik i brechen for racemæssig ligeberettigelse. Hun havde selv et mangeårigt samarbejde og forhold med den fremtrædende sorte jazzmusiker Henry Crowder og skrev blandt andet “Black Man and White Ladyship” i opposition til racisme. Hendes egen mor citerer hun for at sige “er det rigtigt, at du kender en neger?”. Hendes kamp mod racisme var ikke mindst vendt mod Amerika og britisk overklasse. Frankrig var og er det globale centrum for frihed, lighed og broderskab. Til sidst blev hendes aktivisme for meget for familien, og hun blev gjort arveløs. Men det stoppede ikke Nancy Cunard.

    Hun kæmpede for de udelukkede mennesker - the de-franchised - de sorte, arbejderne og de politiske forfulgte.  Da Den spanke Borgerkrig begyndte tog hun afsted til Barcelona og dækkede krigen fra fronten - side om side med Ernest Hemingway - og tog aktivt del i krigen, var under beskydning og hjalp sårede på lazaret. Da republikanerne tabte og spanske flygtninge strømmede til Frankrig og levede under kummerlige forhold gik hun forrest i sulte-demonstrationer for flygtningene. Hun forsøgte at afkræve de europæiske intellektuelle svar på om de var for eller imod fascismen - at være neutral talte ikke. På mange måder minder hendes aktivisme om det, vi oplever i dag. Vi står i en global brydningstid, som kræver stillingtagen og nytænkning.

    Nancy Cunard er en ganske lille bi-person i den store engelsk-sprogede fortælling “In Their Time”, som jeg arbejder på, men jeg er vildt inspireret af hendes liv, som pludseligt trængte sig på. Og nu sidder jeg med hendes digtsamling i hænderne: Sublunary fra 1923 - det er som at være i Paris, da det hele skete - duften af hundred år kommer mig i møde, da jeg åbner bogen:

     I’ll tell you how the women come and go - seemly and neat - for love will have it so. 

    Ballad of 5 rue de L’Etoile

    image

    Nancy Cunard med sine “bangles” i Paris 1928 fotograferet af Man Ray

    View Full
  • “Never in her life, I believe, was she frightened of anything,” said the critic Raymond Mortimer – and indeed, the life of Nancy Cunard, socialite-cum-activist, poet, journalist, and intellectual, was defined by a profound disregard for fear.’’ 

    View Full
  • Nancy Cunard, London, Photo by Curtis Moffat, c.1925

    View Full
  • View Full
  • image

    Photograph of American jazz composer and pianist Henry Crowder c.1928 by Man Ray.

    The arms behind Crowder, covered in bracelets, belong to his lover Nancy Cunard.

    View Full
  • Photographie anonyme.  Bracelets et main de Nancy Cunard, vers 1950.

    View Full
  • Nancy Cunard, Photo by Man Ray, 1927

    View Full
  • Nancy Cunard by Cecil Beaton 1929

    View Full
  • View Full
  • View Full
  • Nancy Cunard by Man Ray 1927

    View Full
  • THE STARE…

    Nancy
    CUnARD, Fashion

    View Full
  • View Full